Supervision af psykologer på vej mod autorisation.
Supervision er en essentiel del af psykologers efter- og videreuddannelse. Det er her psykologen lærer at bevidstgøre egne fornemmelser og reaktioner for det, som foregår i arbejdet med en konkret sag, for herigennem at blive i stand til at anvende disse refleksioner i en mere målrettet indsats overfor klienten eller klientsystemet.
Det er ligeledes gennem supervisionen, at psykologen udvikler sin faglige identitet og evne til at forvalte den professionelle opgave. Supervision er således en professionsudviklingsproces, der samtidig udvikler den personlige forvaltning af psykologrollen, idet der her arbejdes med psykologens udvikling og afklaring af egne personlige forudsætninger, personlig stil og rolle, samt evne til at reflektere over dette, med udgangspunkt i specifikke psykologfaglige opgaver og funktionsmæssige dilemmaer.
For at give de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller tilgå enhedsoplysninger. Ved at give samtykke til disse teknologier giver du os mulighed for at behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID’er på dette website. Hvis du ikke giver samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det påvirke visse funktioner og egenskaber negativt.