Barnløshed

At være ufrivilligt barnløs opleves af de fleste som en stor frustration og sorg. Det kan give en eksistentiel krise, at noget man måske har forestillet sig hele sit liv, at man skulle, måske ikke bliver. Man kan have oplevelsen af tab af mening og have svært ved at forestille sig, hvordan ens liv skal udforme sig, hvis man ikke bliver forældre.

Samtidig kan spørgsmålene til den barnløse ofte opleves ubehagelige og nærgående (”Skal I ikke snart have nogen børn?”) ligesom de velmenende råd (”få jer en hund”, ”tænk på noget andet”, ”tag på en god ferie” osv.) kan opleves trættende.

De velmenende spørgsmål og råd kan være svære at håndtere og gøre, at man mister lysten til at være i sociale sammenhænge. Det kan være svært at acceptere, at ønskebarnet lader vente på sig og måske kræver en stor indsats i form af fertilitetsbehandling. Samtidig kan man opleve en masse forbudte følelser i form af vrede og misundelse på venner og bekendte, som uden problemer får børn, som kan være svære at dele med omverdenen. Man kan med andre ord let opleve, at humøret dykker, selvopfattelsen ændres og at energien og overskuddet forsvinder.