Stress og belastningsreaktion

Stress og belastningsreaktion vist ved kvinde ved computerEr du psykisk overbelastet kan du opleve det vanskeligt at få familieliv, arbejdsliv og fritidsliv til at balancere. En belastningsreaktion er en psykisk tilstand, der kan opstå efter hændelser, hvor dit psykiske kapacitetssystem ikke kan håndtere oplevelsen.

Symptomgraden kan variere afhængig af problematik, men indebærer ofte nedtrykthed, angst, bekymring, kognitive vanskeligheder, følelse af magtesløshed og kontroltab, uoverskuelighed, søvnproblemer samt nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål. På tiden anvendes stressbetegnelsen bredt om forskellige psykiske tilstande, og gennemgående er tilstanden et udtryk for en belastningsreaktion, der pludseligt er opstået, eller som er langsomt udviklet igennem en længerevarende periode.

Stress

Der er meget fokus på stress i vores liv i dag – men på trods af det fokus vurderes det, at hver syvende dansker har symptomer på stress. Det er meget individuelt, hvor meget der skal til, for vi bliver stressede – og ligeledes stor forskel på, hvad der stresser os. En belastningsreaktion i længere tid kan føre til stressymptomer og i sidste ende stress der hindre enhver form for arbejde eller social liv.

Det kan være rigtig svært at se stress i øjnene. Vi ser ikke syge ud udenpå og det kan være vanskeligt for andre og for os selv at forstå, hvorfor vi har det så skidt.

Symptomer på stress kan være

Fysiske

  • Indre uro
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Mavesmerter
  • Nedsat lyst til sex
  • Vægttab/vægtøgning
  • Hyppige infektioner

Psykiske

  • Ulyst
  • Træthed
  • Irritabilitet
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Nedsat humoristisk sans
  • Trished/depression

Adfærdsmæssige

  • Søvnløshed
  • Uengagerethed
  • Aggressivitet
  • Hyperventilation
  • Nedsat præstationsevne
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser
  • Øget sygefravær

Husk at søge hjælp, hvis du føler du har en belastningsreaktion

For at få reduceret din stress tilstand er det vigtigt at søge hjælp. Her kan samtaleterapi være en rigtig god løsning. Igennem samtaler hos en psykolog, kan du blive mere opmærksom på, hvad du er stresset over, hvordan du genkender symptomerne, og hvordan du kan ændre dine mønstre, så din stress reduceres. Selvom du er kommet ind i en langvarig stress tilstand med mange symptomer med vanskeligheder ved at klare det daglige, kan problemerne afhjælpes betydeligt. Får du ændret din situation, så belastningerne mindskes, svinder symptomerne og de fleste opnår en dybere indsigt i sig selv og de faktorer, der medfører stress under et sådant forløb. Med det sagt, er det vigtigt at søge hjælp i tide, da det kan reducere forløbet betydeligt, inden stress tilstanden har sat sig godt og grundigt i dit biologiske, psykiske og fysiske system.

I min praksis arbejder jeg med mennesker, der lider af stress.Sammen arbejder vi på, at du får øget bevidsthed om din situation, tilstand og dine muligheder.